Home Uncategorized Mazarincookies

Mazarincookies

by paagaflen

Kan du bare heller ikke få nok af marcipan her i juletiden? Så synes jeg at du skal prøve disse lækre mazarincookies. De pynter fint i småkagedåsen, og så bliver de ikke tørre ligesom mange andre småkager gør. Så find rullen med marcipan frem, og lav disse lækre kager, som uden tvivl bliver et hit ved alle marcipanelskere!

Mazarincookies

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Antal 12 cookies

Ingredienser

  • 150 g Margarine (eller smør)
  • 150 g Sukker
  • 1 dl Mælk
  • 300 g Mel
  • 2 tsk Bagepulver
  • ½ tsk Natron
  • ½ tsk Salt
  • 150 g Revet marcipan

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

  2. Pisk margarine og sukker til at det har en krummende konsistens. Tilsæt derefter mælken.

  3. I en anden skål blandes de resterende tørre ingredienser (mel, bagepulver, natron og salt).

  4. Riv marcipanen på et rivejern, og rør det i den våde blanding.

  5. Ælt derefter melblandingen i, til at dejen får en formbar, let klistret konsistens.

  6. Gør en bageplade klar med bagepapir, og form 12 små kugler af dejen, og placer dem derpå. Lav gerne lidt afstand mellem kuglerne, da de flyder ud til en flad og rund cookieform.

  7. Bag i ovnen i ca. 15 minutter, eller til de er gyldne langs kanten af kagen.

  8. Lad dem køle næsten helt af før de serveres, og nyd dem med en god kop kaffe eller the!

Måske kan du også lide dette?

Leave a Comment

Opskrift Vurdering