Græskarsuppe

by paagaflen

Denne lækre og krydrede græskarsuppe laves med årstidens hokaidogræskar. Suppen er dejligt nem at lave, og kan serveres både med eller uden suppeboller, alt efter om det er kødfri dag. Den mætter super godt, og er helt sikkert en rigtig god comfort food.

Server med lidt creme fraiche og et godt stykke brød, og så er du sikker på en lækker aftensmad.

Græskarsuppe

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Antal 8 portioner

Ingredienser

  • 1 L Hønsekødbouillon (jeg bruger Mou)
  • 700 g Hokaidogræskar (skrællet og klargjort)
  • 1 spsk Olie
  • 1 tsk Timian
  • 1 tsk Karry
  • 1 tsk Pebermix
  • 1 tsk Koriander
  • 1 tsk Rosmarin
  • 1 tsk Hvidløgspulver
  • ½ tsk Kanel
  • ½ tsk Muskatnød
  • Salt
  • Evt. Suppeboller
  • Evt. Creme fraiche

Sådan gør du

  1. Skræl og skær hokaidogræskaret i tern (ca. 3 cm).

  2. I en suppegryde, varm olien og svits alle krydderierne deri, indtil de dufter stærkt. Tilsæt derefter bouillonen og græskarternene.

  3. Bring suppen til kogepunktet, og kog til græskarternene er bløde, og kan mases med en grydeske.

  4. Blend hele suppen (enten i en blender eller med en stavblender).

  5. Tilsæt evt. suppeboller, og smag derefter til med salt.

  6. Server med creme fraiche og godt brød!

Måske kan du også lide dette?

Leave a Comment

Opskrift Vurdering